staehr.dk

© 2012 DNRmedia.dk send en mail

Historien om DM

Hvordan opstod ideen til DM i Star Trek? Det spørgsmål har mange gennem årene stillet til frontfiguren ved DM - André Stæhr. Men ikke før nu, bliver den historie fortalt - og et par stykker mere.

Subspace: DM udgaven mødte André et par uger før DM i Star Trek, under den endelige generalprøve. Noget af holdet bag dette års DM var samlet i stuen, for at gøre de sidste ting klar. "I bund og grund er det en tåbelig historie" fortæller Andre om hvordan DM i Star Trek kom til verden. "Da jeg sammen med Keld og Uffe startede foreningen, var der en masse ting der slet ikke var på plads. Vi vidste der skulle være en forening, men resten - ja det måtte komme. Men skæbnen ville at vi måtte have en masse svar længe før vi
havde tænkt det hele igennem."

I efteråret 1996 skulle Kanal 2 til at vise Star Trek - The Original Series. I den forbindelse blev der holdt et stort pressemøde på toppen af rundetårn og den endnu ikke stiftede Star Trek forening var med, for at gøre reklame for serien.

"Efter præsentationen blev jeg hevet til side af en journalist fra radiostationen The Voice, der gerne ville vide en masse om hvad det nu lige var vi ville med en sådan forening. For at være helt ærlig så vidste jeg det jo faktisk ikke, så jeg begyndte at sige lidt om et medlemsblad, der skulle være rigtg godt. Noget om at vi selvfølgelig skulle holde møder og lidt andet. Men jeg synes faktisk at det lød enormt kedeligt og traditionelt - noget som alle foreninger gjorde. Så mens jeg sad og snakkede med journalisten, så røg det ud af munden på mig - Vi skal også holde Danmarks Mesterskab i Star Trek. Så var vi sku på den. For nu var det lovet og så måtte det jo ske."

Det skulle vise sig at være lidt af en opgave at finde på og lave DM'et. Det første DM blev holdt i København, på Blågårds Plads, i medborgerhuset der ligger der. Det blev afholdt i forbindelse med at Science Fiction Cirklen holdt deres Dancon i efteråret 1997. Optil afholdelsen var der ved at opstå panik, for der var en masse ting der ikke var styr på.

"Ja, vi vidste ikke helt hvordan vi skulle gøre det men vi fandt ud af det under arbejdet med det. Vi fandt ud af at der skulle være en skriftlig prøve først, så der ikke var for mange der var med slutpanelet. Vi fandt ud af at der skulle være videospørgsmål og der skulle være mundtlige spørgsmål. Der var mere eller mindre kaos op til afhoholdelsen, men da vi kom til selve dagen, var der styr på det. Det var rigtig sjovt."

Den første Danmarks Mester i Star Trek blev Dorthe Hansen. Hun var nok den der var mest overrasket over at vinde. "Jamen jeg vidste da ikke at jeg vidste så meget - jeg var meget overrasket" fortæller. Dorthe Hansen. "Jeg stillede bare op, fordi jeg syntes det kunne være sjovt at svare på den skriftlige prøve, men havde da aldrig forestillet mig at skulle vinde."

I dag er Dorthe med på den anden side af DM'et, idet hun nu er overdommer. Sammen med André gennemgår hun spørgsmålene der skal bruges i finalen. Det er et arbejde der tager en masse tid. "Når man står og stiller spørgsmål, skal man helt ikke være i tvivl om udtalen af navne, steder og sådanne - derfor gennemgår vi alle de spørgsmål som jeg skal stille" fortæller Andre og fortsætter: "Formuleringen er også utrolig vigtig, for spørgsmålene må ikke kunne misforstås eller være vanskelige at forstå. De skal være lige ud af landevejen."

Ved det første DM, var det bare et par stykker der hjalp til, med at lave spørgsmål og tjekke dem. Senere kom der mere organisation til og der blev lavet et udvalg der skulle stå for det. I mange år var det Christine Roos Murphy der stod for at organisere spørgsmål og være dommer. Den opgave er ved dette års DM overtaget af et nyt hold.

Den nye teknik
I 1998 blev DM igen afholdt i forbindelse med en DanCon. Igen blev det Dorthe der vandt DM'et. Nu var der også kommet et smart trykknap system til, så man kunne se en lampe lyse, ved den der trykkede sig ind først for at give svar. En stor forbedring, i forhold til det første DM, hvor det var gryder, krus og andet man skulle slå på, når man havde svaret.

Det er Bjarne Jensen fra København der er designeren bag systemet. En klar forbedring fra året før. Endnu en mand trådte ind i DM holdet, for at blive. Det er Michael S. Müller, der står for den tekniske afvikling, et
arbejde man ikke lige lægger mærke til når det kører.

"Man kan jo nemt tro at jeg laver det hele til DM'et - men det er meget langt fra sandheden. Der er et stort hold bagved, der får det til at fungere. Det er alt lige fra folk der finder på spørgsmål, trykker prøver, slæber udstyr, stiller borde på plads, læser korrektur, laver videobånd og alt muligt andet. Der skal meget til."

"Det er utrolig vigtigt, at der er et hold bagved, der sørger for alle de der praktiske ting - så når jeg siger vi skal se en video, ja så skal den jo bare være klar. Det er med til at skabe den der helhed, som DM'et er" forklarer Andre og fortsætter: "Deltagerne er som regel meget nervøse - det skal vi så ikke være. Derfor gør vi meget ud af at lave prøver, teste og prøve igen. Det skal jo helst klappe, det hele."

Ud i landet
I 1999 tog DM sin første tur ud i landet - til Kolding. Igen var det Dorthe som blev Danmarks Mester. DM'et var blevet bedre organiseret og præmierne var også blevet meget bedre. "Vi var omkring 60 mennesker det år - hvilket var rekorden. Vi var alle meget glade for det DM."

Michael bryder ind "Men det var altså lidt af et slæb, at få alle de mange ting med til Kolding. Man skal godt nok være sikker på hvad man pakker ned, for har man glemt det i København, så er der sku langt for at hente det."

Michael forbinder de sidste ting så der kan komme billede på skærmen. Der skal mange dimser til, for at det ser smart ud på skærmen. Videomixer, bærbar computer, videomaskine og en masse kabler og små boxe. Det ser ved første øjekast svært ud, men Michael forsikrer at det er til at finde rundt i. Der kommer
billede på skærmen og generalprøven er ved at vær klar til at gå i gang. Nu skal Bjarne bare lige have tjekket at stemme boxen virker. Lamperne lyser op, som de skal. Generalprøven er klar til at gå i gang.

Århus 2000
DM'et blev igen vundet af Dorthe - og publikum fik en gave regn over sig - plakater, billeder og andet strøg ud til publikum. Salen var propfuld og stemningen var meget høj, trods der havde været store tekniske problemer. Som altid var alting tjekket, inden afgang fra København, men noget var gået galt. Stemme boxen havde besluttet sig for at ikke ville lege med - det var en ledning der var knækket. Bjarne husker tilbage: "Vi havde ikke noget værktøj med for det virkede jo bare inden vi tog af sted. Samtidig var vi presset i tid, fordi vi skulle forlade lokalerne igen på et bestemt tidspunkt. Det var ret øv. Så der var ikke andet at gøre end at finde en anden løsning."

André husker også episoden ganske tydeligt: "Jeg havde lige klædt om til Smoking og var klar, da der kommer en melding der siger at vi ikke har en stemme box. Så var det ellers bare om at endevende køkkenet på stedet, for at finde ting der kunne slås på uden de gik i stykker."

Tilbage i København
200I blev et meget spændende DM. Dorthe der havde vundet 4 gange i træk, valgte at gå ind i arbejdet med at lave DM'et, i stedet for at stille op. Det betød at uanset hvad, så ville der blive en ny Danmarks Mester. Der var et nyt tiltag til dette DM - en publikums quiz. Her skulle man gætte hvilke tv-serier musikken stammede fra. Det var en rigtig sjov quiz, og der var stor begejstring for den.

Den skriftlige prøve, var blevet lavet som en tipskupon. Dermed kunne den blive rettet igennem meget hurtigere, end før, hvor man skulle læse mange spændende håndskrifter og stavemåder. Med 3 valgmuligheder, er der ikke så meget at være i tvivl om. I starten var holdet bag DM lidt nervøse for om det ville bl ive for nemt, men den frygt blev gjort til skamme.

Der var også sket en anden forandring - afholdelsen af DM blev ændret, således at den mundtlige prøve blev delt i to - først var der fem deltagere og de to bedste af dem, gik så til den endelige Head to Head quiz. Det gjorde at DM'et blev rigtig spændende.

André husker en lidt pudsig episode inden DM skulle til at gå i gang: "Jeg havde taget noget almindelig pænt tøj på og tænkte at det skulle bare være det - men da der kom et medlem og spurgte om ikke jeg skulle se at klæde om til smoking, ja så måtte jeg jo hellere få gjort det. Så jeg måtte køres hjem og skifte tøj i en fart. Så hvad der bare var lidt for sjov i Arhus, blev nu en fast del af DM'et. Smoking har jo også den fordel at selv jeg ser nogenlunde pæn ud i sådan en."

"DM i 200I var faktisk det DM, som jeg har som personlig favorit. Med over I 00 deltager var der stopfyldt i lokalet og stemningen var rigtig god. Man kunne mærke at salen kogte. Da vi gik over til at holde Head to Head konkurrencen, var spændingen helt vild oppe. De to stakler måtte jo lide gennem meget lang tid - og især fordi de var så jævnbyrdige. Der var jo stort set ikke noget der skilte dem ad."

André smiler ved tanken og samler sine spørgsmålskort sammen, for at gøre klar til generalprøven. Nu skal det hele stå sin prøve. Bjarne starter stopuret for at tage tid på om dette års DM har den rette længde.

Samtidig skal han sammen med Dorthe være prøve-quizdeltager, så der er nogen til at svare på spørgsmål, og til at give den rigtige tid på det hele. Michael starter båndet med introen. Musikken spiller, billedet kører på skærmen og André står koncentreret og retter lidt på butterflyen. Når det er generalprøve, skal alt gå rigtigt til - også tøjet skal være rigtigt. Videoen slutter og André hæver stemmen: "Velkommen t il DM i Star Trek 2002 - er i klar t il en kanon eftermiddag?"